Tjekliste til kildekritik: Det bør du afklare, før du stoler på en oplysning
En praktisk tjekliste til dig, der skal vurdere oplysninger, billeder og dokumenter, før du bruger dem i en tekst. Spørgsmålene tages i den rækkefølge, du kan bruge dem.
Hvorfor en tjekliste, før du beslutter dig
Når en oplysning lander på dit skrivebord, er det fristende at vurdere den på mavefornemmelsen. Den lyder rigtig, kilden virker troværdig, og tidsfristen presser. Det er netop i de øjeblikke, fejl slipper igennem. En tjekliste tvinger dig til at sætte tempoet ned og stille de samme spørgsmål hver gang, uanset hvor overbevisende materialet virker.
På kurset arbejder vi med tjeklister som et fast redskab, ikke som en formalitet. Formålet er ikke at gøre dig mistænksom over for alt, men at give dig en rækkefølge, du kan stole på. Du afgør først, hvad du egentlig har i hænderne, derefter hvor det kommer fra, og til sidst hvad der kan bekræftes uafhængigt.
Listen herunder er skrevet til dig, der skal beslutte, om en oplysning, et billede eller et dokument kan bruges. Du kan gennemgå den på få minutter, og du kan udvide den med dine egne punkter, efterhånden som du får rutine.
Første spørgsmål: Hvad er det præcis, du har fået?
Begynd med at beskrive materialet i en enkelt sætning, uden at vurdere det. Er det et citat, et tal, en skærmdump, en pdf eller et billede? Er det originalen eller en kopi af en kopi? Mange fejl opstår, fordi man behandler en gengivelse som selve kilden.
Skriv derefter ned, hvad materialet påstår. En skærmdump kan vise en udtalelse, men den dokumenterer ikke, at udtalelsen er faldet i den sammenhæng, som den fremstår i. Et tal i en rapport kan være korrekt, men taget ud af en tabel med andre forbehold.
Når du har formuleret påstanden præcist, ved du, hvad der skal efterprøves. Det lyder simpelt, men uden dette trin ender du ofte med at kontrollere noget andet, end det du faktisk vil bruge i teksten.
- Er det original eller gengivelse?
- Hvad påstår materialet helt konkret?
- Hvilken sammenhæng er det taget ud af?
Andet spørgsmål: Hvem står bag, og hvorfor sendes det?
Se på afsenderen, og spørg dig selv, hvad vedkommende har af interesse i, at du ser netop dette. Det betyder ikke, at interesserede kilder er upålidelige. En virksomhed kan give korrekte regnskabstal, men den vælger selv, hvilke den fremhæver.
Find ud af, hvor tæt kilden er på begivenheden. Har personen selv været til stede, eller gengiver vedkommende, hvad andre har fortalt? Jo flere led mellem hændelsen og dig, desto større er risikoen for forvrængning, og desto vigtigere er det at komme tættere på.
Noter også, om kilden tidligere har leveret oplysninger, der holdt. Det er ikke en garanti, men en rimelig indikation. Og husk, at du skal kunne forklare læseren, hvorfor du vælger at lægge vægt på netop denne kilde.
- Hvad vinder afsenderen ved, at du bruger det?
- Var kilden selv til stede?
- Hvor mange led er der mellem hændelsen og dig?
Tredje spørgsmål: Kan det bekræftes et andet sted?
En oplysning bliver først solid, når du kan få den bekræftet uafhængigt af den oprindelige kilde. Uafhængigt betyder, at bekræftelsen ikke bare stammer fra samme udgangspunkt. To websteder, der begge citerer den samme pressemeddelelse, er ét belæg, ikke to.
For billeder kan du undersøge, om de har været brugt tidligere, og om detaljer som skygger, skilte, vejr og landskab passer til det angivne sted og tidspunkt. For dokumenter kan du kontrollere, om afsender, datoer, referencenumre og formuleringer hænger sammen med andre kendte dokumenter fra samme kilde.
Hvis du ikke kan bekræfte en oplysning, er det også et resultat. Du kan enten undlade at bruge den eller skrive tydeligt, hvad der er sandsynliggjort, og hvad der står uden dokumentation. Det vigtige er, at du selv ved forskellen.
- Findes en uafhængig kilde til samme oplysning?
- Passer billedets detaljer til sted og tid?
- Hænger dokumentets data sammen internt?
Fjerde spørgsmål: Hvad mangler, og hvad bør du spørge om?
Når du har gennemgået materialet, så læs det igen og se efter det, der ikke står der. Mangler der en dato, en enhed, et sammenligningsgrundlag eller en navngiven kilde? Fraværet af en detalje er ofte lige så oplysende som tilstedeværelsen af en anden.
Det er her, kildearbejdet og kildekritikken mødes. Du ringer eller skriver til afsenderen og beder om at se originalen, få forklaret metoden bag et tal eller få uddybet, hvordan et citat er opstået. Gode kilder tager den slags spørgsmål roligt; undvigende svar er i sig selv en oplysning.
Skriv spørgsmål og svar ned, så du kan vende tilbage til dem. Hvis du senere bliver udfordret på en detalje, er det en stor fordel at kunne vise, hvad du spurgte om, og hvad du fik at vide.
- Hvilke data eller datoer mangler?
- Kan du få set originalen?
- Hvordan svarer kilden på kontrolspørgsmål?
Femte spørgsmål: Hvor sikker er du, og hvad skriver du?
Til sidst vurderer du, hvor sikker du er, og lader det afspejle sig i formuleringerne. Noget er bekræftet af flere uafhængige kilder, noget er oplyst af én part, og noget er stadig uafklaret. Disse tre niveauer bør ikke lyde ens i din tekst.
Brug verber, der matcher dit belæg. Skriv, at en part oplyser, hvis du kun har partens ord, og skriv, at noget er dokumenteret, kun når du selv har set dokumentationen. Det gør teksten mere redelig, og læseren kan selv vurdere, hvor meget vægt udsagnet kan bære.
Slut med at notere din begrundelse i en kort arbejdslog: hvad du kontrollerede, med hvem du talte, og hvad du valgte at lade ude. På kurset bruger vi denne log i den redaktionelle gennemgang, hvor din vejleder kan se din vej frem til beslutningen.
En tjekliste afgør ikke for dig, men den sikrer, at du har stillet de rigtige spørgsmål, før du beslutter dig. Gennemgå materialets art, afsenderen, den uafhængige bekræftelse, det manglende og din egen sikkerhed hver gang, også når tiden er knap. Med øvelse bliver rækkefølgen en vane, og du opdager hurtigere, hvornår noget ikke holder. Det er den vane, modulet om kildekritik og verifikation bygger på.