Tjekliste før du afgør, om et udsagn kan stå i din tekst
Her er de spørgsmål, jeg selv stiller, før jeg lader et udsagn passere: hvem har sagt det, hvad kan dokumenteres, og hvad skal enten rettes, nedtones eller skæres væk.
Start med at dele teksten op i udsagn
Faktatjek begynder, før du åbner en eneste kilde. Tag din færdige tekst og læs den linje for linje, og sæt en streg under hvert enkelt udsagn, der kan være sandt eller falsk. Et tal er et udsagn. Et navn og en titel er udsagn. En årsag, en rækkefølge og et citat er også udsagn. Mange glemmer de små ting, fordi de virker selvfølgelige, men det er ofte dem, der sniger sig forbi.
Skriv derefter udsagnene op i en liste ved siden af teksten, så du kan afkrydse dem hver for sig. Det kan virke omstændeligt, men listen gør det synligt, hvor meget af din tekst der faktisk hviler på noget, du har kontrolleret, og hvor meget der bare føles rigtigt. Når en tekst er skrevet i et par omgange, har du let mistet overblikket over, hvad du selv har set, og hvad du har fået fortalt af andre.
- Understreg tal, navne, titler, datoer og stedangivelser
- Markér citater for sig, de skal kontrolleres på en anden måde
- Skriv hvert udsagn op på listen, også de tilsyneladende oplagte
Spørg, hvor oplysningen oprindeligt kommer fra
For hvert udsagn på listen skal du finde ud af, hvor det stammer fra. Har du selv set det, har en person fortalt dig det, står det i et dokument, eller har du læst det i en anden tekst? Den sidste kategori er den farligste. Hvis en oplysning kun findes, fordi én tekst har skrevet af efter en anden, har du ikke to kilder, men én kilde, der er gentaget flere gange.
Prøv at spore oplysningen så tæt på oprindelsen som muligt. Et tal fra en rapport skal helst kontrolleres i selve rapporten og ikke i en omtale af den. Et citat skal helst tjekkes hos den, der har sagt det, eller i en optagelse. Når du ikke kan komme tættere på, skal du notere det, for så ved du, at udsagnet står svagere end resten og måske skal formuleres mere forsigtigt.
- Notér for hvert udsagn, om kilden er førstehånds eller andenhånds
- Tæl uafhængige kilder, ikke antal sider der siger det samme
Afgør, hvad du faktisk har dokumenteret
Når du har fundet kilderne, skal du være ærlig om, hvad de egentlig viser. Der er stor forskel på, at et udsagn er bekræftet, at det er sandsynligt, og at det blot ikke er modsagt. Jeg bruger tre enkle markeringer ved siden af hvert udsagn: bekræftet, delvist bekræftet og ikke bekræftet. Det lyder banalt, men det tvinger dig til at tage stilling i stedet for at lade tvivlen glide.
Bemærk også, om dokumentationen dækker hele udsagnet. En kilde kan bekræfte et tal, men ikke den årsag, du har knyttet til det. Et møde kan have fundet sted, uden at det betyder det, din tekst antyder. Læs dit udsagn og din dokumentation op ved siden af hinanden, og spørg, om der står mere i teksten, end kilden bærer.
- Brug tre markeringer: bekræftet, delvist bekræftet, ikke bekræftet
- Kontrollér, at kilden dækker hele udsagnet og ikke kun en del
Beslut, hvad der skal rettes, nedtones eller skæres
Nu kommer selve afgørelsen, og den er det punkt, tjeklisten egentlig skal føre frem til. Det, der er bekræftet, kan stå. Det, der kun er delvist bekræftet, kan som regel beholdes, hvis du ændrer formuleringen, så den siger præcis så meget, som du kan dokumentere. Skriv gerne, hvem der har sagt noget, i stedet for at præsentere det som en fastslået kendsgerning.
Det, du slet ikke har kunnet bekræfte, har tre veje: du kan finde en kilde endnu, du kan skære det ud, eller du kan åbent skrive, at oplysningen ikke er kontrolleret. Den fjerde vej, at lade det stå og håbe, er den, du skal undgå. Det er også her, kunsten ligger i at acceptere, at en tekst bliver kortere, men mere redelig.
- Bekræftet: behold som det er
- Delvist bekræftet: omformulér, så det svarer til beviset
- Ikke bekræftet: find kilde, nedton eller fjern
Dokumentér undervejs, så andre kan følge dit arbejde
Et faktatjek, der kun findes i dit hoved, kan hverken gentages eller forsvares. Gem derfor for hvert udsagn en kort note om, hvor du har kontrolleret det, hvornår, og hvad du fandt. Det behøver ikke være pænt. Et dokument med linjenumre, links, filnavne og enkelte ord om hvert tjek er rigeligt, så længe du kan vise det frem.
Notaterne gør to ting. De hjælper dig, hvis nogen senere spørger, hvor et tal kommer fra. Og de gør det nemt for en redaktionel vejleder at gennemgå din tekst uden at skulle gentage dit arbejde fra bunden. På kurset bruger vi netop den slags noter som grundlag, når vi giver feedback på dine øvelser, fordi de viser vejen, ikke kun resultatet.
- Gem kilde, tidspunkt og resultat for hvert udsagn
- Brug linjenumre, så noterne kan sættes ved siden af teksten
Spørg dig selv til sidst, hvad du stadig ikke ved
Når listen er gennemgået, så læs teksten igen som en fremmed. Er der stadig noget, du er usikker på, men som du har ladet stå, fordi det lød rigtigt? Ofte er det en af de sidste sætninger i et afsnit, der ikke fik samme opmærksomhed som resten, fordi man var træt, da man nåede dertil.
Stil dig også spørgsmålet, om noget i teksten ville ændre betydning, hvis det viste sig at være forkert. Det udsagn skal du kontrollere en ekstra gang, uanset hvor sikker du føler dig. Det er en enkel måde at bruge din tid fornuftigt på, når du ikke kan dobbelttjekke alt lige grundigt.
En tjekliste afgør ikke, om din tekst er god, men om den er til at stole på. Du deler teksten i udsagn, finder oprindelsen, vurderer hvad kilderne virkelig viser, og vælger så at rette, nedtone eller fjerne. Til sidst gemmer du dine noter. Det tager længere tid end at læse korrektur, men det er den tid, der gør forskellen mellem en tekst, du håber holder, og en, du kan stå inde for.