Rubrikkens værktøjskasse: sådan arbejder vi med overskrifter og underrubrikker
Et kig ind i de metoder og materialer, vi bruger i modulet om rubrikker og præsentation: ordlister, før-og-efter-øvelser og en tjekliste mod overdrivelse.
Hvad modulet faktisk består af
Når vi underviser i rubrikker og præsentation, arbejder vi ikke med talent, men med et lille sæt værktøjer, som du kan lære at bruge. Der er en ordliste over verber, der bærer en nyhed uden at puste den op. Der er en samling korte tekster, hvor rubrikken er fjernet, så du selv skal finde den. Og der er en tjekliste, som du holder op mod hver overskrift, før du afleverer den.
Pointen er, at en rubrik er en lille tekst med sit eget ansvar. Den skal fortælle, hvad artiklen handler om, og den skal kunne stå alene, hvis en læser kun ser den. Derfor starter vi hver øvelse med at sætte ord på, hvad der kan dokumenteres i brødteksten, og først derefter skriver du en overskrift, der ikke lover mere end det.
Ordlisten: verber, der tåler at blive læst igen
Ordlisten er det første materiale, du får i hånden. Den er delt i verber, der beskriver det, der er sket, og verber, der antyder en holdning. Et ord som vedtager er præcist, hvis et udvalg har stemt. Et ord som sviner er en vurdering, og den hører ikke hjemme i en nyhedsrubrik, medmindre en kilde har sagt det og det fremgår.
Du får også en række ord, vi kalder forstærkere: chok, bombe, vildt, afslører. De er ikke forbudte på nogen paragraf, men vi bruger dem som et alarmtegn. Når du opdager, at du har grebet et af dem, spørger vi dig, hvad du kan dokumentere, som retfærdiggør det. Oftest er svaret, at den nøgterne formulering fortæller mere og er lettere at stå inde for.
- Vælg verber, der beskriver en handling, du kan pege på i teksten
- Undgå forstærkere, medmindre en kilde bruger dem og det angives
- Brug tal og navne, når de er sikre, i stedet for adjektiver
Før-og-efter-øvelsen med fjernede rubrikker
Den øvelse, deltagerne oftest nævner bagefter, er den med fjernede rubrikker. Du får en kort nyhedstekst uden overskrift og underrubrikker og skal skrive dem selv. Derefter sammenligner du dem med en rubrik, der overdriver, og en, der underdriver, så du kan mærke afstanden mellem de tre.
Vi læser dine forslag igennem og skriver skriftligt, hvor en formulering rækker længere end teksten. Det kan være et enkelt ord, fx at en kommune har besluttet noget, når teksten kun siger, at et udvalg har indstillet det. Den slags små skred er netop dem, du lærer at få øje på. Du retter, sender igen og får en ny gennemgang, indtil rubrikken passer til indholdet.
Underrubrikker som ryg i teksten
Underrubrikker bliver ofte skrevet til sidst og i hast, men vi behandler dem som en del af tekstens skelet. En god underrubrik fortæller, hvad næste afsnit leverer, og den hjælper en læser, der skimmer, med at finde det, vedkommende leder efter. Vi øver derfor på at skrive dem ud fra afsnittenes indhold og ikke ud fra stemning.
En enkel metode er at læse kun underrubrikkerne i rækkefølge og spørge, om de tilsammen giver et sammenhængende billede af historien. Hvis de ikke gør, er problemet som regel i tekstens opbygning, ikke i ordvalget. Så går du tilbage til artiklens struktur, flytter rundt på afsnit og skriver underrubrikkerne på ny. Metoden er langsom, men den afslører hurtigt huller.
- Skriv underrubrikken ud fra afsnittets indhold, ikke dets tone
- Læs kun underrubrikkerne igennem som kontrol af forløbet
- Hold dem korte og ens i form, så de læses som en række
Tjeklisten mod overdrivelse
Den sidste del af værktøjskassen er en tjekliste på få linjer, som du bruger på hver overskrift. Er alle påstande i rubrikken dækket af teksten? Er der brugt ord, som lægger en vurdering ind? Kan en læser, der kun ser rubrikken, komme til at tro noget forkert? Listen er kort med vilje, så du faktisk bruger den.
Vi ser også på forholdet mellem rubrik og indledning. De to bør ikke sige præcis det samme, men de må heller ikke trække i hver sin retning. Når du har vænnet dig til at holde dem op mod hinanden, opdager du, at mange problemer med klik-agtige formuleringer forsvinder, fordi du har et fast spørgsmål at vende tilbage til, hver gang du er i tvivl.
Sådan bruger du materialerne i praksis
Du behøver ikke gøre det hele på én gang. Mange deltagere tager ordlisten med, når de skriver til deres arbejde, og bruger tjeklisten på nyhedsbreve, intranet og pressemeddelelser, hvor samme fristelse til at overdrive findes. Materialerne er lavet, så de kan bruges uden for kurset, også når der ikke er nogen til at give feedback.
Når du afleverer en øvelse i modulet, får du skriftlig feedback fra Camilla Nørgaard, som peger på de steder, hvor rubrikken skubber til sandheden. Du retter og afleverer igen. Det er den gentagne gennemgang, der gør forskellen, fordi du lærer at høre din egen overskrift, som en anden ville læse den, og ikke som den, du håbede, den lød.
Rubrikker lærer man ved at skrive dem mange gange og få dem læst kritisk. Ordlisten, de fjernede overskrifter, underrubrikkerne og tjeklisten er ikke tricks, men en fast måde at spørge sig selv på, om overskriften holder, hvad den lover. Det er et lille håndværk, men det kan mærkes i alt, du skriver, og det kræver mere tålmodighed end snilde.