Interview og kildearbejde: de spørgsmål, vi oftest får fra kursister

Et åbent spørgsmål begynder typisk med hvordan, hvorfor eller hvad skete der. Det inviterer til en forklaring i stedet for et ja eller nej. Svaret kan føre dig et sted hen, du ikke havde planlagt, og det er ofte dér, den bedste information ligger.

Faren er, at samtalen løber væk fra det, du faktisk har brug for. Derfor hjælper det at have dit formål liggende foran dig og at tillade dig selv at vende tilbage til det. Sig gerne: Jeg vil lige tilbage til det, du nævnte om tidsplanen.

Et andet praktisk råd er at holde pauser. Mange kilder fortsætter af sig selv, hvis du blot venter et par sekunder efter et svar. Vi øver det i par: den ene interviewer, den anden svarer kort og forbeholdent, og I mærker begge, hvor meget stilhed der skal til.

Du bør som udgangspunkt sige til, at du optager, og spørge, om det er i orden. Det er god skik, og det gør samtalen mere ærlig. Optagelsen giver dig også et dokumenteret grundlag, hvis et citat senere bliver draget i tvivl.

Fortæl kilden, hvem du er, hvad samtalen skal bruges til, og hvornår den eventuelt bliver offentliggjort. På kurset er du kursist, ikke journalist på en redaktion, og du skal aldrig give indtryk af andet. Vi lærer dig at præsentere dig redeligt og ikke at love mere, end du kan holde.

Aftal også, hvad der er til citat, og hvad der er baggrund. Det skal siges tydeligt før, ikke efter, at en oplysning er faldet. En kilde, der oplever at blive overrumplet, mister tilliden, og det kan være svært at få den tilbage.

Det sker oftere, end man tror. En kilde ringer dagen efter og vil ændre et citat, eller du opdager, at en oplysning ikke stemmer med et dokument. Begge dele er en del af arbejdet, og begge kræver, at du holder tungen lige i munden.

Hvis kilden fortryder noget, du har på optagelse og klart har aftalt som til citat, er udgangspunktet, at det står. Men du lytter til begrundelsen og vurderer, om der er en rimelig grund, fx en faktuel fejl. Fejl retter du gerne, mens ændret mening er en anden sag.

Når en oplysning ikke holder, går du tilbage til kilden og konfronterer den roligt med det, du har fundet. Du skriver ikke, at kilden lyver. Du dokumenterer, hvad der kan bekræftes, og hvad der ikke kan. Det er også indholdet af kursets øvelser i kildekritik.

Mange kilder har aldrig talt med en journalist, og de vil gerne vide, hvad de går ind til. Brug et par minutter på at forklare forløbet: hvor længe det varer, hvad du spørger om, og at de kan bede om at gentage et svar.

Start gerne med noget enkelt, som personen nemt kan svare på, fx deres rolle eller hvordan de kom ind i sagen. Det giver ro og lader dig lytte til, hvordan de udtrykker sig. Pres aldrig på med de vanskelige spørgsmål først.

Husk, at en uvant kilde ofte siger mere, end den har tænkt over. Du har et ansvar for ikke at udnytte det. Vi taler på kurset om, hvornår du bør spørge igen: Er du sikker på, at du vil have det med? Det er en del af at behandle kilder korrekt.

Det gør du ved at øve dig i lille format. På kurset arbejder du med øvelser, hvor du interviewer en person fra dit eget netværk om noget konkret, fx et lokalt tiltag eller en arbejdsopgave. Så får du lov til at fejle uden konsekvenser.

Efter hver øvelse skriver du en kort refleksion: Hvad lykkedes, hvor mistede du tråden, hvilke spørgsmål var for lukkede? Camilla giver skriftlig feedback, og du retter din forberedelse til næste gang. Det er gentagelsen, der bygger rutine.

Newselo er en træningsplatform og ikke en nyhedsudgiver, så dine tekster og interviews er øvelsesmateriale. Du får håndværket, men ikke en presseaccept eller et redaktionelt tilhørsforhold. Det forventer vi ærligt af alle, der tilmelder sig.