Hvad betyder det at 'dokumentere' et udsagn i faktatjek?
Ordet dokumentere bruges ofte løst. Her forklarer jeg i almindeligt sprog, hvad det kræver at kunne sige, at et udsagn er bekræftet, og hvad der ikke tæller med.
Et ord med tydelig betydning i faktatjek
Når jeg underviser i faktatjek, møder jeg ofte kursister, der siger, at de har tjekket noget, når de i virkeligheden har læst det samme udsagn på to andre sider. Det er ikke dokumentation. At dokumentere betyder, at du kan pege på en konkret kilde, som en anden kan finde frem til og selv vurdere, og at du har skrevet ned, hvad kilden viser.
Ordet kommer fra redaktionelt arbejde, hvor en tekst skal kunne forsvares linje for linje. Hvis en kollega spørger, hvordan du ved, at tallet i tredje afsnit er rigtigt, skal svaret ikke være, at du er ret sikker. Svaret skal være en henvisning: dokumentets titel, hvem der har udgivet det, hvornår, og hvor i dokumentet tallet står.
I de her uger, hvor mange begynder på kurset efter sommeren, er det den første vane, jeg gerne vil have på plads. Den kræver ingen særlige værktøjer, kun en notesbog eller et dokument ved siden af teksten.
Hvad der tæller som dokumentation, og hvad der ikke gør
Dokumentation har en rangorden. Tættest på sagen står primære kilder: den originale rapport, afgørelsen, regnskabet, den optagede udtalelse eller et svar, du selv har fået skriftligt. Længere væk står sekundære kilder, der gengiver det samme, og de kan indeholde fejl, som dukker op igen og igen, fordi alle skriver af efter hinanden.
Et opslag på sociale medier, en henvisning til at alle ved det, eller en tidligere artikel fra et andet sted er ikke dokumentation i sig selv. De kan være gode fingerpeg om, hvor du skal lede, men de er ikke selve beviset. Det samme gælder dit eget indtryk af, at noget lyder rigtigt.
Jeg beder kursisterne om altid at skrive, hvilken type kilde de har brugt. Det gør det let at se, hvor støtten er svag, og hvor et udsagn hviler på en enkelt sekundær gengivelse, der bør efterprøves yderligere, før det står i en tekst.
- Primær kilde: dokumentet eller personen selv
- Sekundær kilde: en gengivelse af det primære
- Fingerpeg: noget, der peger dig videre, men ikke beviser noget
- Eget skøn: aldrig dokumentation
Sådan gennemgår du et udsagn linje for linje
Metoden er enkel at beskrive og kræver tålmodighed at udføre. Du tager din tekst og deler den op i enkeltstående udsagn: hvert tal, hvert navn, hver dato og hver påstand om, at noget er sket eller skyldes noget andet. En sætning kan rumme tre udsagn, og de skal hver for sig stå distancen.
Ud for hvert udsagn skriver du, hvad du har fundet, og hvor. Kan du bekræfte det, markerer du det. Kan du kun delvist bekræfte det, noterer du præcis hvad der mangler. Kan du slet ikke finde belæg, er der to veje: stryg udsagnet, eller omformuler det, så det kun siger det, du kan dokumentere.
Mange fejl sidder i små ord. Det lille ord alle, aldrig eller flest kan gøre en korrekt oplysning forkert, fordi kilden kun siger nogle, sjældent eller flere. Læs derfor kilden igen med din egen formulering ved siden af, ikke kun med tallet for øje.
Når du ikke kan bekræfte noget
Ikke alt lader sig afgøre. Nogle gange er kilden utilgængelig, to kilder siger forskelligt, eller et udsagn bygger på en enkelt persons erindring. Her er der en grænse, som mange nye skribenter har svært ved at respektere: at kunne sige, at noget ikke er bekræftet, er et resultat i sig selv og ikke et nederlag.
I teksten kan du være åben om det. Du kan skrive, at oplysningen stammer fra én kilde, og at du ikke har kunnet få den bekræftet andetsteds. Du kan også lade være at bruge den. Det afgørende er, at læseren ikke får indtryk af mere sikkerhed, end du selv har.
I dine noter skriver du stadig, hvad du forsøgte. Hvem kontaktede du, hvilke dokumenter søgte du efter, og hvad fik du svar på? Det beskytter dig, hvis nogen senere spørger, og det hjælper dig selv, hvis du vil tage sagen op igen.
- Bekræftet: du har en kilde, andre kan finde
- Delvist bekræftet: noter præcis, hvad der mangler
- Ikke bekræftet: stryg det eller sig åbent, at det står uprøvet
Noter, der kan læses af en anden
En dokumentationsnote er god, når en kollega kan tage den og gentjekke dit arbejde uden at ringe til dig. Det betyder, at noten indeholder kildens fulde titel, udgiver, dato og et sted i kilden, fx side eller afsnit. Ved samtaler noterer du, hvem du talte med, hvornår og hvordan, og om personen vil citeres.
Vælg en fast form og hold fast i den. På kurset bruger vi en simpel tabel med tre kolonner: udsagnet, kilden og status. Det ser ikke imponerende ud, men det gør gennemgangen hurtig, og det viser med det samme, hvor der er huller i teksten.
Gem også de udgaver af dokumenter, du har brugt, hvis det er muligt. Websider ændrer sig, og et tal, der stod der i går, kan være væk i morgen. En kopi med dato gør, at du kan vise, hvad du faktisk læste, da du skrev din tekst.
Øvelsen på kurset
I modulet Faktatjek i praksis får du en kort nyhedstekst med en række udsagn. Din opgave er at gennemgå dem et ad gangen, dokumentere hvad der kan bekræftes, og levere dine noter sammen med en rettet version. Jeg læser noterne lige så nøje som teksten.
De fleste kursister opdager hurtigt, at de først og fremmest har overset, hvor mange udsagn en almindelig tekst rummer. Efter et par øvelser går det hurtigere, fordi blikket vænner sig til at skelne mellem det, der er belagt, og det, der blot lyder rigtigt.
Du får skriftlig tilbagemelding på noterne, og i de tilfælde hvor et udsagn ikke kan holde, drøfter vi, om det skal ud eller omformuleres. Det er træning i redelighed lige så meget som i teknik.
At dokumentere et udsagn betyder, at du kan vise, hvorfra du ved det, og at andre kan følge samme spor. Det er ikke mistænksomhed, men en arbejdsvane: dele teksten i udsagn, finde de nærmeste kilder, skrive ned hvad du fandt, og være ærlig om det, der står uprøvet. Gør du det konsekvent, bliver dine tekster både lettere at forsvare og mere pålidelige for læseren.