Fra nervøs deltager til rolig interviewer: Idas første kildesamtale
Ida kom til kurset uden erfaring med interview. Her fortæller jeg, hvordan hun forberedte sig, stillede åbne spørgsmål og lærte at behandle sin kilde korrekt.
Idas udgangspunkt
Ida arbejder med intern kommunikation i en mindre virksomhed nord for Hillerød. Hun skriver ofte til kolleger, men havde aldrig selv interviewet nogen med henblik på en artikel. Da hun begyndte på modulet om interview og kildearbejde, var hun ærlig: hun var bange for at spørge dumt og endnu mere bange for at afbryde.
Jeg følger kursisterne som redaktionel vejleder, og i de første uger så jeg et mønster, der er almindeligt. Ida skrev lange, lukkede spørgsmål, som kunne besvares med ja eller nej. Hun havde ikke gjort noget galt, hun havde bare aldrig øvet det. Vi aftalte derfor at starte småt og tage et interview ad gangen.
Hendes opgave blev et kort interview med en lokal frivillig om en genbrugsbutik. Hverken kilden eller emnet var dramatisk, og det var netop meningen. Man lærer håndværket bedst på noget, hvor indsatsen er lav, og hvor man kan fokusere på måden at spørge på.
Forberedelsen før samtalen
Før Ida ringede til sin kilde, brugte hun en eftermiddag på at læse om butikken og skrive ned, hvad hun allerede vidste, og hvad hun ikke vidste. Den opdeling er kursets første øvelse, og den gør forberedelsen konkret. Hun opdagede, at hun kendte åbningstiderne, men intet til, hvorfor folk meldte sig som frivillige.
Derefter skrev hun fem emner frem for femten spørgsmål. Jeg har set mange kursister klamre sig til en lang liste og glemme at lytte, fordi de leder efter næste punkt. Med emner kunne Ida følge samtalen, hvor den bevægede sig, og vende tilbage til listen bagefter.
Hun aftalte også på forhånd, hvor lang tid samtalen måtte tage, og spurgte, om hun måtte optage lyden. Kilden sagde ja. Den lille aftale gjorde begge parter trygge og tog presset af første minut.
- Skriv ned, hvad du allerede ved, og hvad du mangler
- Vælg få emner frem for en lang spørgsmålsliste
- Aftal tid og optagelse, før samtalen begynder
At spørge åbent og holde tavsheden ud
Under selve samtalen var Idas største skridt at skifte fra spørgsmål som Er det svært at få frivillige? til Hvordan går det med at finde folk? Forskellen lyder lille, men svarene blev markant længere og mere konkrete. Kilden begyndte at fortælle om en pensioneret lærer, der kom hver tirsdag, uden at Ida havde spurgt direkte.
Det sværeste var pauserne. Når kilden holdt inde, ville Ida straks udfylde tavsheden. Vi havde øvet at tælle langsomt til fem, og hun gjorde det. Flere gange kom det vigtigste først efter pausen, som en tilføjelse kilden nærmest tænkte højt.
Bagefter fortalte hun, at hun havde glemt, at hun var nervøs. Det er en erfaring, jeg ofte hører: når man lytter ordentligt, fylder egen uro mindre, fordi opmærksomheden er rettet mod den anden.
- Spørg hvordan og hvorfor frem for om noget er sådan eller ej
- Tæl til fem, før du fylder en pause
- Følg kilden, når samtalen går et uventet sted hen
Behandlingen af kilden efter interviewet
Da samtalen var slut, begyndte arbejdet med at behandle kilden korrekt. Ida skrev citaterne ud fra optagelsen og markerede, hvad der var direkte ord, og hvad der var hendes egen sammenfatning. Hun slog også op, om tal og navne, kilden havde nævnt, kunne bekræftes andre steder.
Et af udsagnene handlede om, hvor mange kilo tøj butikken sorterede om ugen. Kilden var usikker, og Ida valgte at skrive, at tallet var et skøn fra den frivillige selv, i stedet for at præsentere det som fakta. Det er en lille formulering, men den er redelig over for læseren.
Hun sendte desuden citaterne tilbage til kilden, så der ikke var misforståelser. Det er ikke et krav i alle sammenhænge, men i en træningsopgave er det en god vane at øve, fordi den bygger tillid og fanger fejl tidligt.
Min feedback og Idas rettelser
Idas første udkast var pænt, men for forsigtigt. Indledningen lagde sig tæt op ad butikkens beskrivelse af sig selv, og de bedste citater lå gemt midt i teksten. Jeg skrev i min feedback, at hendes stærkeste materiale var lærerens historie, og at den burde stå tidligere.
Hun omskrev i to omgange. Anden version åbnede med en konkret scene fra en tirsdag i butikken og gav kilden plads til at tale. Jeg bad hende også stryge to sætninger, hvor hun selv vurderede, at butikken var vigtig for lokalsamfundet. Den vurdering kunne hun ikke dokumentere, og den hørte ikke hjemme i en nyhedstekst.
Det, jeg lægger mærke til hos kursister som Ida, er, at rettelserne ikke føles som kritik, når de er konkrete. Hun kunne se præcis, hvilken linje der skulle flyttes, og hvorfor.
Hvad Ida tog med sig
Ida er ikke blevet journalist, og det var heller aldrig målet. Hun bruger i dag interviewmetoden, når hun samler historier til virksomhedens nyhedsbrev, og hun siger, at kollegerne taler mere åbent, når hun spørger anderledes. Det er en realistisk gevinst af et kursus som vores.
Hun peger selv på tre ting: forberedelse i emner, åbne spørgsmål og ærlig håndtering af usikre oplysninger. Ingen af dem kræver pressekort eller redaktion i ryggen, kun øvelse og en villighed til at få sin tekst gennemgået.
Hendes forløb minder mig om, at interviewhåndværket kan læres i små trin, og at den første samtale sjældent er så farlig, som den ser ud forud.
- Forberedelse i emner giver ro i samtalen
- Åbne spørgsmål giver længere og mere konkrete svar
- Usikre oplysninger mærkes tydeligt som skøn
Idas forløb viser, hvad modulet om interview og kildearbejde går ud på: at forberede sig med omtanke, spørge åbent, lytte og behandle sin kilde redeligt, også når teksten skal skrives bagefter. Det kræver ingen særlige forudsætninger, kun tid til at øve og villighed til at modtage feedback. Er du nysgerrig på, om det passer til dig, kan du se kursusforløbene og skrive til os via kontaktsiden.