Almindelige fejl i kildekritik og hvordan du undgår dem

Et billede virker overbevisende, fordi det ligner dokumentation. Netop derfor bliver det ofte brugt uden kontrol. Du ser et foto af en oversvømmet gade og antager, at det er fra den by og den dag, teksten handler om. Billedet kan være ældre, taget et andet sted eller beskåret, så sammenhængen er forsvundet.

I kurset arbejder du med en kort række spørgsmål til hvert billede: Hvem har taget det? Hvornår? Hvor? Kan du finde en tidligere udgave? Passer lys, skilte, vejr og omgivelser med det, der påstås?

Du lærer også at skelne mellem et billede, der er ægte, og et billede, der er brugt i den rigtige sammenhæng. Et ægte foto kan stadig vildlede, hvis billedteksten fortæller en anden historie, end billedet kan bære.

Hvis du ikke kan bekræfte, hvor et billede kommer fra, er det ærligste ofte at lade det ligge. En tekst uden billede er bedre end en tekst med et billede, du ikke kan stå inde for.

Dokumenter har en autoritet, som gør os mindre kritiske. En rapport, et regneark eller en pressemeddelelse fremstår som facts, men de er skrevet af nogen med en interesse. Når du skimmer en rapport efter de tal, der passer til din vinkel, risikerer du at overse forbehold, definitioner og fodnoter, der ændrer meningen.

Øvelsen i kurset er at læse langsomt og med blyant. Du markerer, hvad dokumentet faktisk påstår, hvad det dokumenterer, og hvad der blot antydes. Det er tre forskellige ting, og de blandes ofte sammen i en hurtig gennemlæsning.

Du lærer også at kontrollere, om dokumentet er komplet og i sin nyeste version. Et udkast, en gammel udgave eller et uddrag kan give et helt andet indtryk end den endelige tekst.

Til sidst spørger du, hvem der har lavet dokumentet, og hvad de vil opnå med det. Det gør dig ikke mistænksom, men præcis i, hvordan du gengiver indholdet.

Når research er næsten færdig, er det fristende at skrive, som om alt er fastslået. Nogle udsagn er bekræftet af to uafhængige kilder, andre af én, og nogle hviler på din egen forståelse. Hvis alle tre formuleres lige skråsikkert, kan læseren ikke se forskel.

På kurset lærer du at give hvert udsagn en status, før du skriver. Er det dokumenteret, er det oplyst af en kilde, eller er det din vurdering? Den status styrer ordvalget: at noget er, at nogen siger, eller at noget tyder på.

Det handler ikke om at pakke teksten ind i forbehold. Det handler om at lade sproget følge det, du rent faktisk ved. En nøgtern tekst, der skelner, er mere troværdig end en, der lyder sikker overalt.

Når du er i tvivl, skriver du hellere, hvad du ikke har kunnet bekræfte, end at lade et usikkert udsagn stå som en kendsgerning. Læseren vil som regel hellere vide det.

Tjeklister virker kedelige, indtil de fanger en fejl. De fleste springer dem over netop dér, hvor de er mest nødvendige: sent i forløbet, tæt på afleveringen, når teksten føles færdig. Der er trætheden størst, og fejlene er sværest at se.

Jesper har lavet kursets tjeklister, så de er korte nok til at blive brugt. Du går dem igennem punkt for punkt: kilder, navne, tal, datoer, citater, billeder og dokumenter. Hvert punkt har et kryds eller en note om, hvad der mangler.

Pointen er ikke at slå dig selv oven i hovedet, men at gøre kontrollen til en vane. Når den hører til arbejdsgangen, kræver den ingen overvindelse.

Tjek også navne og titler. Et forkert stavet navn eller en forkert titel er en lille fejl, men den får læseren til at tvivle på resten. Det er den slags fejl, en tjekliste fanger bedst.

Fejlene forsvinder ikke af sig selv, men de bliver sjældnere med øvelse. I kurset arbejder du med korte tekster, hvor du dokumenterer hvert udsagn og får skriftlig tilbagemelding fra en redaktionel vejleder. Så ser du, hvor dine vaner ligger.

Det hjælper at samle egne fejl i en lille liste. Efter nogle uger kan du se mønstre: måske stoler du for hurtigt på billeder, eller måske blander du sandsynligt og bekræftet. Så ved du, hvad du skal skærpe.

Du får også øvelse i at rette uden at tage det personligt. Redaktionelt arbejde bygger på, at en anden læser kritisk, og at du retter i flere omgange.

Begynd med en enkelt vane ad gangen. Vælg den fejl, der rammer dig oftest, og kontrollér den ved hver tekst i en måned. Så er den næste fejl nemmere at tage fat på.